Øbro nytår
af Michael A. Jensen


3. og sidste runderapport.
 
Turneringen sluttede i nat. Jeg havde mistet præmiechancen og fik i sidste runde fornøjelsen af en spoiler der bytttede alt. Dronningslutspillet var remis, men jeg skulle lige se om jeg kunne få mere i bondeslutspillet. Desværre var det bare tabt.
Til gengæld fik jeg en trøstepræmie for det mest kreative åbningsspil.
IM Allan Stig Rasmussen vandt turneringen udelt, da Jacob Aabling fandt en fantomredning der gav remis med sort mod Esben Lund, der til gengæld sikrede sig titlen som Københavnsmester.
I nattens første lynturnering lykkedes det mig at vinde min præmiegruppe. Den var færdig kl. 6.00. Da jeg gik ud af døren for sidste gang var de ved at stille op til den næste...
 
Godt nytår
 
Michael.



Runderapport nr 2.
I 4. runde fik jeg igen hvid i kongegambit mod Jørgen Hvenekilde (ca. 2200). Det blev hurtigt vildt da jeg ofrede en officer på f3. Sort holdt sammen på stillingen og jeg fik stillet tårnene forkert. Derefter var det tabt, men han fandt ikke det bedste forsvar og pludselig havde jeg en kombi der vandt huset. Dejlig sejr og pludselig lå jeg godt til i min præmiegruppe.
5. runde fik jeg sort mod Igor Teplyi (knap 2300). Jeg spillede Elefant gambitten (ikke inspireret af den "bog" der ligger på dsu's hjemmeside), fik hurtigt bonden igen og bedre stilling. Det blev et langt positionelt parti. På et tidspunkt tillader jeg ham det befriende d4-d5. Det var helt sikkert stadig remis, men jeg fik byttet de forkerte brikker og endte en bonde under i et uligefarvet løberslutspil med et sæt tårne til hver. Efter tidnøden var jeg gået kold og spillede helt skidt og tabte. Et ærgeligt nederlag mod en god modstander (der slog Jacob Carstensen idag).
Tirsdagens 1. runde (6. i alt) havde jeg hvid mod junioren Bjørn Møller Ochsner. Jeg tilbød ham en bonde, men var var rigtig bange og afslog. Det blev en Maroczy opstilling, hvor jeg hele tiden stod bedst. Desværre kom jeg i tidnød og han fik lidt luft. Jeg havde dog stadig fordel, men endte med at bukke en officer med få sekunder tilbage. Der røg chancen for præmie. En sejr havde næsten garanteret en ratingpræmie. Om lidt starter sidste runde. Jeg har sort og skal vinde for at redde lidt af æren...
 
Michael.




1. report

Jeg deltager i nytårsturneringen i Øbro, der har været spillet hvert år siden 1992. Der er rekordmange deltagere med 70. Jeg har før spillet nytårslyn d. 30. i Øbro men det er første år jeg er med i hovedturneringen. 1. præmien er 7.000 og favorit er IM Allan Stig Rasmussen. Det er en 7-runders Schweizer på 4 dage i Øbros hyggelige lokaler der er fyldt til bristepunktet. Turneringen bestyres med stor autoritet af Søren Bech Hansen så det har ikke givet problemer.

I 1. runde var jeg lidt i problemer mod en bekendt af klubben: Simon Riise (1299). Heldigvis fandt jeg det rigtige forsvar og vandt til sidst. Tilskuerne troede jeg var ved at tabe på tid da jeg kun havde 1 minut til 4 træk, men det var mest fordi de ikke kender mig...
2. runde bød på en anden bekendt - Jan Nordenbæk. Jeg fik hvid i en kongegambit og efter 13 træk en stilling jeg har haft før. Jan havde brugt 1 time mod mine 8 minutter. Desværre spillede Jan bedre end mit tidligere parti og jeg brugte en time uden at finde noget. Fritz finder selvfølgelig noget der er ok for mig, men i partiet endte jeg to bønder under og det var en for meget. Fint spil af Jan som i dag møder FM Jacob Carstensen.
Dagens 3. runde parrede mig med en Junior på 1600 noget. Jeg spillede Acc. Drage og fik hurtigt damen på a5. Han prøvede at fange den men hver gang havde jeg lige et felt og til sidst var det nemt. 4. runde starter kl. 19 så det er nogle lange dage.

Partiet:

Capion,Jon (1620) - Jensen,Michael Agermose (2013) [B34]

Øbro Nytår København (3), 28.12.2008

1.e4 c5 2.Sf3 g6 3.Sc3 Lg7 4.d4 cxd4 5.Sxd4 Sc6 6.Le3 d6 [6...Sf6 7.Sxc6 bxc6 8.e5 Sg8 er hovedvarianten, men jeg ville spille almindelig Drage] 7.Lb5 Ld7 8.f4 a6 9.Lc4 Da5 [9...Tc8] 10.a3? [10.Lb3 Sf6] 10...Dc5! De følgende træk er alle forcerede: 11.Sa4 Dxc4 all-in [11...Da5+ 12.b4 (12.Sc3=) 12...Dc7] 12.Sb6 [12.b3 fanger dronningen men det havde jeg beregnet: 12...Lxd4 (12...Dxd4 13.Lxd4 Lxd4 er også fint) 13.bxc4 Lxe3 14.c5 Lxf4 ,med stor fordel] 12...Dc5 13.Sf5 [13.Sxd7 Da5+! 14.b4 Dc7–+] 13...Da5+ 14.b4 Lc3+ 15.Kf2 Sxb4 [15...Dxb6 16.Sxd6+! exd6 17.Lxb6 Sf6 uklart] 16.Sxa8 [16.axb4 Dxa1 17.Dxa1 Lxa1 18.Sxa8 gxf5 19.Txa1 Sf6 med merbonde.] 16...gxf5 17.Tb1? [17.Lb6 Da4; 17.axb4 Dxa1 ‚ 16.axb4] 17...Sc6 [17...Sf6! overvejede jeg kraftigt. 18.axb4 Dd8! og sort vinder en officer.] 18.Txb7 Sf6 19.Db1 0–0 20.Txd7 Sg4+ [20...Sxd7 21.Db7 (21.Sb6 Sf6) 21...Ld4!–+; 20...Ld4] 21.Kf3 Sxe3 22.Kxe3 Dc5+ 23.Kf3 [23.Ke2 Dc4+] 23...fxe4+ 24.Kg4 [24.Kxe4 Ld2!] 24...h5+ forcerer mat i 5. 25.Kh4 Lf6+ 26.Kh3 Df5+ [26...Df5+ 27.Kg3 Lh4+ 28.Kxh4 Dg4#] 0–1



Læs mere på www.ksu.dk

Michael Agermose Jensen